Norsk Biografisk Leksikon s. 127 Irgens ['irgansJ, Joachim, 1611-75, bjergværks- ejer, godsejer, * 19.5.1611 i Itzehoe, + 29.8.1675 i Kbh., begr. i Vestervig k. F: købmand Henrik Kbh., begr. i Vestervig k. F: købmand Henrik Jiirgens og Catharina Frilchtniss. 12.12.1656 i Amsterdam med Cornelia Bicher, døbt 3.6.1629 i Amsterdam, t 14.5.1708 i Kbh., d. af borgmester dr. Andreas B. (1586-1652) og Catharina Teng- nagel(1592-1652). I sin ungdom studerede Jürgens - eller som han senere kaldte sig, I. - medicin, men når han siges at have taget doktorgraden skyldes det rimelig- vis en urigtig tradition. 1637 blev han kammer- tjener hos Christian IV og det lykkedes ham, der allerede tidligere var interesseret i bjergværks- drift, 1646 af denne at erhverve privilegium på de kort forinden opdagede kobberminer i Røros, hvilket skal have skaffet ham store indtægter (1672 angives 25 000-30 000 rdl. om året) der i forbindelse med en betydelig handelsvirksom- hed satte ham i stand til at forstrække kronen med anselige summer; allerede 1657 havde han 60 000 rdi. til gode, senere flere hundrede tusin- de. Ligesom så mange andre af kronens kredito- rer måtte han tage sin betaling i jordegods. 1661 fik han udlagt Vestervig slot og len for ca. 112 000 rdi., 1664 gods i Stevns - hvor han s.å. havde erhvervet Gjorslev - for over 56 000 rdl., og 1666 fik han Nordlandenes fogderi i pant for 100 000 rdl., men just ved samme tid begyndte hans økonomiske tilbagegang, skønt han 1661 på fordelagtige vilkår havde overtaget alt kro- nens tiendekobber i Norge på tre år. Hans god- ser forrentede sig ikke, hans bjergværksarbejde- re fik ikke deres løn og beslaglagde derfor hans kobberbeholdning, og salget af kobberet i Am- sterdam vanskeliggjordes ved den engelsk-hol- landske krig. Han måtte optage store lån som han ikke kunne forrente, og 1672 pantsætte både Røros og Gjorslev. Han synes dog til det sidste at have ført stort hus både på Christianshavn og i Amsterdam og at have bevaret skinnet af rig- dom, thi året før sin død blev han adlet med navnet von Westervig, men for hans enke blev det til et fuldstændigt sammenbrud. Gjorslev blev 1677 udlagt til en af hendes kreditorer, Rør- os kobberværk blev n.å. ødelagt ved et indfald af svenskerne, og 1679 måtte hun afstå det trods de betydelige lettelser hun fik af kongen, og en ikke ringe del af sit gods mistede hun 1682 efter revi- sionskommissionsdom, skønt kongen også ved denne lejlighed viste stor lydhørhed over for hendes klager. Vestervig solgte hun 1698 da hen- des eneste søn var død, og 1708 siger hun selv, da hun opgiver at være i sit 80. år, ikke at have andet at leve af end 900 rdl. årlig som kongen tilstod hende. Mal., forstørret gengivelse af en min. (trapperum, Frederiksholms kanal 20, Kbh). - Mindeplade (porten, sst.). Kilder. Danske saml. 2.r.III, 1873-74 68 (Holl. relatio- ner). Kong Chr. IVs egenhændige breve, udg. C. F. Bricka og J. A. Fridericia IV, 1882 (fot. optr. 1969) 144f. Kronens skøder li, 1908. Lit. Ludv. Kr. Langberg: Oplysn. om slegten I. fra Rør- os, Oslo 1927 3-9. P. Hjort og P. S. Krag: Efterretn. om Røros kobberverk, Kria. 1846 17-76. Chr. H. Brasch: Vemmetoftes hist. I, 1859 214-20. Fr. Meidell i Muse- um, 1894 II 100-11. Carl S. Christiansen i Hist. t. 7.r.IV, 1902-04 19 101-08 118. Samme: Bidrag til da. statshus- 1902Ø 19 101-08 118. Samme: Bidrag til da. statshus- holdnings hist. I-II, 1908-22. P. L. Hald i Hist. årbog for Thisted amt 1929 523-35. S. Nygård